-
SOLGT Etap 1100 AC motoryacht med elegant træinteriør. Denne kvalitetsbyggede yacht med et 'usynkeligt' koncept af Etap er med dobbeltskrog fyldt med skum. En motoryacht med fremragende isolering og høj sikkerhedsstandard. I det store cockpit er der fint udsyn med to stole i SB og BB som begge kan drejes 180C mod et dejligt stort cockpitbord, der kan foldes ud til ekstra størrelse. Cockpit kalechen er blevet lavet større, så den dækker hele cockpittet. Inde en stor salon med rundbue sofa omkring et stort salonbord i SB side. Pantry ligger et par trin nede og er dejligt stort og funktionelt med køleskab, kogeblus og mikroovn. To kahytter for og agter med hver deres eget bad og toilet. Master cabin agter er stor og meget rummelig med et elegant og hyggeligt agter vindue, så man føler man er i niveau med vandet. Forkahytten er dejlig lys med masser af vinduer. En yacht med tilstrækkelig kraft og udstyret med både bov- og hækpropel for stor manøvredygtighed. Endvidere varme og generator. Dette er den ideelle båd til ferie i Danmark eller sejlads på de europæiske floder og kanaler. Se båden i Rungsted Havn. Kontakt ShipShape for yderligere information om denne dejlige båd.
-
SOLGT Moms betalt / EU VAT paid Se video af båden: https://www.youtube.com/watch?v=760kNO1jC0Q NEDSAT Vær' klar til sommeren i denne ultra sprøde Chris Craft 36 Corsair fra 2016 i Heritage Edition. Dette er måske en retro klassiker, men i præstation er hun et "bæst". Med sine to 8,2 L 430 hk MerCruiser V8'ere springer denne 36-fods op og planer på få sekunder uden at stævnen løfter sig nævneværdigt. Hendes skarpe, lydhøre håndtering gør hende til en fornøjelse at sejle og sikrer, at føreren selv føler sig fuldstændig i kontrol over båden. Dette skrog bliver på intet tidspunkt flyvende, så spændingen ved hastigheden på vandet er der altid. Vibration og støj Glem det! Det solide skrog skærer rent gennem vandet. Ved en mere konservativ marchhastighed på ca. 30-32 knob har Corsair 36 en rækkevidde på omkring 274 sømil. Dette er en ideel cruising båd med mulighed for overnatning og er samtidig en fantastisk båd til underholdning. Med plads til 14 er afslappet cruising i weekenden med familie og venner bestemt en del af denne båds repertoire. Corsair 36 har ekstra store og komfortable sæder til fører og navigatør. Adgang til stævnen sker gennem vindspejlet foran co-pilot sædet. Cockpittet er stort og mellem de to sofaer findes et bord i dækket, der kan hæves/sænkes elektrisk. Endvidere findes der hynder man kan lægge imellem de to sofaer, så man omdanner det til en stor solseng. Ydermere er der wetbar og køleskab. Under dæk er den lige så overdådig apteret i lækkert valnøddetræ. I stævnen er der en kraftigt polstret læderlounge omkring et spisebord af træ. Dinetten omdannes til en stor dobbeltseng. Opbevaring under køjen, kabinehylder og et hængende skab løser eventuelle opbevaringsproblemer. En lille, men fuldt funktionel pantry med køleskab, mikroovn og el blus er til bagbord. Badeværelset og brusebadet er til styrbord, og det er overraskende rummeligt for en båd af dette design og layout. Agter en stor kabine hvor der snildt kan sove 2-3 personer. Båden har både generator samt aircondion, som også kan lave varme. Ønsker du yderligere information bedes du kontakte ShipShape Bådsalg. Båden kan besigtiges på ShipShape salgsplads i Rungsted Havn.
-
Moms betalt / EU VAT paidSOLGT Bayliner 285 Ciera med én MerCrusier 300 hk benzinmotor. Bayliner 285 er en Cruiser, som er et rent mirakel af rummelighed, fuld af kraft, sporty og masser af plads både oppe i cockpittet og nede. Masser af gode detaljer og et godt layout på dækket med god plads til føreren styrbord samt et stort co-seat i bagbord. Agter to sofaer overfor hinanden med stort teak cockpitbord i midten. Der er endvidere installeret Eberspächer diesel varme med separat dieseltank, hvor ét af de fire varmeudtag er sat i cockpittet til de kølige aftener. Under dæk en rummelig salon med dobbeltseng i stævnen, pantry i BB og siddeplads til fire i SB. Bordet kan sænkes og omdannes til seng til mindre børn. Endvidere agterkahyt til to samt separat toilet. Bayliner 285 er en sand allround cruiser til korte eller lange ture for hele familien, hvor man snildt kan overnatte 4 personer. Der er tale om en meget vel vedligeholdt båd, hvor alle service er overholdt hvert år og der senest er skiftet: Cockpittelt i 2019, Manifold og knæ skiftet i 2019, Transomkit og bælgsæt skiftet i 2021. Båden står på land i Svanemøllen. Kontakt ShipShape for yderligere information.
-
SOLGT Beneteau Flyer 750 Cabrio med kraftfuld Yamaha 225 hk søsat 2014 er den ideelle familiebåd, som med det slanke strømlinede design gør den velegnet til dagsejlads, vandsport aktiviteter eller til enhver, der elsker at ankre op, svømme, slappe af og nyde tiden på havet. I kabinen er der plads til to overnattende samt toilet, så båden også kan bruges til cruising ture over flere dage. Dejlig stor U-sofa rundt om det store cockpitbord som kan sænkes og omdannes til solplads. Førersæde i SB med godt udsyn samt co-pilot sæde med plads til to. Endvidere pæn og rengjort cockpitkaleche. Båden har været vinteropbevaret i tør hal alle årene og motor serviceret hvert år. Se båden i Rungsted Havn. Kontakt ShipShape Bådsalg for yderligere information.
-
SOLGT Chaparral 270 Signature med den store Volvo 380 hk er en rigtig godt udstyret båd, der har alt det man skal bruge til weekend cruising og længere ferieture. Der er 2 kahytter med i alt 4 sovepladser, Toilet, Køkken med Komfur og Køleskab. Cockpittet er rummeligt med førersæde i SB og chaiselong BB. Vask og to sofaer, hvor den ene er back-to-back med førersæde og kan omdannes til solseng. Cockpitbord kan stilles mellem sofaerne, så man snildt kan sidde 4 personer. Badeplatform med brus og el hækanker. Båden har været vinteropbevaret i tør hal og alle service er overholdt. Båden er lige blevet klargjort, vasket og poleret og tæpper renset og båden er således ready-to-go og kan søsættes når som helst. Se båden på ShipShape salgsplads. Kontakt ShipShape Bådsalg for yderligere information.
-
SOLGT Moms betalt / EU VAT paid
Cranchi Endurance 41 er en af de mest velsejlende både i sin klasse, sjov at sejle og når hurtigt maksimal hastighed på 38 knob og marchhastighed på 24/25 knob. Båden har en fantastisk kombination af luksus og pålidelighed som få både kan matche. Skønt cockpit med stor rundsiddegruppe og bordløsning. Wetbar med vask, grillplade og køleskab. Agter kæmpe solplads, garage med plads til 2,30 gummibåd. Fremme dobbelt førerstol med yderligere passagerstol i modsatte side. Heldækkende 2-delt camperkaleche giver dig mulighed for god udnyttelse af cockpittet uanset vejret. Nedgang til kahyt med stor rundsiddegruppe og bordløsning som kan ændres til stor dobbeltkøje. Pantrysektion i BB side og modsat skabsmodul med fjernsynsløsning, elpanel, køleskab og skabsplads. Agter kahyt med 2 enkeltsenge der kan ændres til stor dobbeltseng, god skabsplads, lillesofa og separat vask. Toilet med vaskemodul og brus. En virkelig kvalitetsbåd fra italienske CRANCHI - med masser af udstyr og 2 x Volvo Penta D6 - 350. Der er installeret varme i båden og med sin tætte kaleche er der ingen problemer i at forlænge sejlsæsonen i begge ender. Båden ligger i Skovshoved Havn plads U10. Kontakt ShipShape for yderligere information. -
Moms betalt / EU VAT paid Sunseeker Predator 58 - SOLGT Denne stilfulde 60ft Sunseeker Predator er en fantastisk yacht, som har været passet og omfattende opgraderet af flere omgange - først i 2016 - 2018 og sidst her i 2021/22. Først gang blev bunden ”skiftet” – total nedslibning af bunden og opbygget på ny med 4 x primer og 2 x bundmaling, ny kaleche, nye hynder, nyt teak dæk i cockpittet og på badeplatformen, nye dørk tæpper om læ, renovering af generator, nye batterier, ny mikroovn og foliering af hele fribordet. I 2021/22 er der monteret nye store thrustere (140 kg) både i stævnen og på hækken fra Sleipner (Side-Power) med proportional regulering. Dette gør havnemanøvrering utrolig enkelt da man kan bevæge båden sidelæns mod kajen med 10%, 20% eller 30% tryk. Man kan således sejle og fortøjer yachten alene. Der er samtidig installeret 4 store batterier for thrusterne, ny 24 V batterilader samt komplet nye GARMIN instrumenter: Radar, Autopilot, 12” kortplottere x 2, Ekkolod x 2 (dybde-log-fishfinding). Der kan således frit vælges mellem flere kombinationer af skærmbilleder på instrumenterne. I alt er båden i 2021/22 blevet opgraderet for kr. 294.000. Båden står på land i Københavnsområdet og vil blive leveret med nye zinkanoder, bundmalet og andet vedligehold. Yachten har 3 dobbeltkahytter. Owners cabin med dobbeltseng og separat toilet og bad i brusekabine. De 2 øvrige kahytter agter har to enkelt senge i hver kahyt og deler det 2. toilet m/brusekabine. Salonen i klassisk Cherry interiør er velindrettet med stor lædersofa omkring det store og funktionelt flotte klapbord. Pantry i bagbord har separat køleskab og fryser, mikrobølgeovn og el bordkomfur. Det store cockpit er funktionelt og lækkert indrettet med 3 styrepladser, stor og rummelig u-sofa omkring det flotte cockpitbord, wetbar m/elgrill keramisk, køleskab og ismaskine. Bag sofaen findes stor og lækker solseng. Alle hynder i cockpit er ompolstret i 2017. Agter en hydraulisk betjent garage til ca. 11 fod gummibåd med motor samt en god badeplatform med badestige og håndbruser. Endvidere hydraulisk landgangsbro. Ny sort kaleche i 2018 og vinduer skiftet i 2021. I stævnen er der endnu en solplads med hynder til 2 prs. Motorrummet er pænt og nydeligt og der er god plads omkring de 2 x MAN dieselmotorer. Endvidere generator og A/C anlæg. De 13 (4+5+4) heraf er 6 AGM-batterier. Alle batterier er pænt placeret i batterikasser.
-
SOLGT SAGA 26 HT fra 1998 - er velsejlende norske kvalitetsbåd. Båden er et meget velholdt eksemplar med fast skrueaksel, trimflaps og bovpropel. Båden har et velintegreret cockpit, pantry og U-sofa arrangement t/6 personer. Endvidere både håndvask med trykvand, køleskab med frys, to kogeplader, godt med stuveplads samt stikkontakt til 230V ved landstrøm. Om læ har båden en dobbeltseng, skabsplads, en stikkøje/stuveplads samt toilet med trykvand og holdingtank. Der er lavet ny kaleche både til cockpit og hardtop, der leveres forår 2022. Dette er en komfortabel og sikker cruiser af høj kvalitet, hvor der bl.a. er et specialfremstillet, ekstra sikkert søgelænder.
-
Cranchi T55 Trawler fra kr. 9.997.000 inkl. 25 % moms ab. værft. Ny båd fra værft med hvidt skrog. Farvet skrog kan vælges mod merpris. Prisen er baseret på en værft ny Cranchi med basis udstyrspakke. Kontakt os for materiale på standard udstyr samt omfattende og luksuriøst ekstraudstyr. T55 er den største af Cranchi Trawler Collection og er designet til langdistance krydstogter takket være det enestående autonomi, reduceret brændstofforbrug og navigationskomfort. T55 er udstyret med to Volvo Penta IPS D6-650 480 hk motorer, der sikrer maksimal effektivitet og let manøvrering takket være et integreret system udstyret med joysticks og elektroniske kontrolelementer. Livet om bord på T55 Eco Trawler handler om komfort og fuld bevægelsesfrihed. Især flybridge præsenteres som et rum med uendelige muligheder, udstyret med et stort soldæk, en behagelig spisestue med et bord til otte personer og en funktionel bar. T-TOP, der tilbyder husly og beskyttelse til flybridge er en koncentration af design og materiale teknologi. Den er lavet af en blanding af fiberglas og carbon fibre og giver dig mulighed for at nyde skyggen og beskyttelsen af et tekstil roof og huser også en aftagelig baldakin, der beskytter loungen fortil. Tårnet indeholder også rum og skabe, der altid er meget nyttige til livet om bord og giver plads til et ekstremt funktionelt brusebad. Kontakt ShipShape Bådsalg for mere information eller for bestilling af prøvesejlads.
-
Rhéa 27 Open's elegance og komfort er åbenlys og adskiller sig fra andre både i sin klasse. Du vil sætte pris på, hvor nemt det er at navigere takket være dens højtydende skrog og høje og stærke. Dens omhyggeligt udvalgte fittings sikrer dine bådture succes med familie og venner. Den rummelige cockpit har rigelig plads og kan hurtigt omdannes til et stort soldæk. Kabinen har en pæn størrelse og giver mulighed for komfortabelt at overnatte om bord. Kontakt ShipShape for yderligere information og priser på ekstraudstyr.
-
Timonierne fra franske Rhea Marine er genkendelige ved første øjekast! Deres traditionelle fiskerbådstil er en invitation til at drømme og sejle. Familieferie, kystkrydsning, dykning, fiskeri ... alt er gjort muligt ombord på Timoniers. Med sit koniske V-formede skrog, der er underskrevet Joubert-Nivelt, demonstrerer det fremragende håndtering og sødygtighed under alle vejrforhold. Rhea 730 Timonier er den mindste i Rhea's Timonier serien og kan den fås i en Classic eller en Fishing version. Den har lille kahyt med dobbelt V-køje og lagerplads, åben cockpit, brede gangways, stort styrehus med stor visibilitet når der sejles og går stille. Kontakt ShipShape for yderligere information og priser på ekstraudstyr.